Næsten alt kan laves.
Er du i tvivl om dit instrument står til at redde? Det meste kan laves, men det er ikke altid dét værd!
Meget vedligehold kan du nemt klare selv. Strengeskift, rengøring, holde passende luftfugtighed, batteriskift, påføre gribebrætsolie osv. Ring gerne hvis du mangler et tip eller lidt vejledning.
Når du skifter strenge til en større eller mindre tykkelse, sker der små ændringer i halsens krumning, det kan betyde din bro måske også har behov for at blive hævet eller sænket en smule.
Måske oplever du at du springer en hel del flere strenge end normalt? Sadlerne på din guitars bro kan blive skarpe over tiden, eller være uhensigtsmæssigt indstillet i forhold til broens hælding og højde.
Vær opmærksom på, at der er stor forskel på at justere stolen på en el-guitar og en akustisk guitar.
På en guitar trækker strengene 40-60kg. Dette træk “modjusteres” med truss-roden. Et stål-indlæg i halsen, der justeres så halsen har en ganske svag krumning fremad, så spilbarheden er bedst uden at strengene “buzzer”.
Skifter du strengetykkelse bliver trækket på din hals derfor ændret, halsen kan gi’ sig, og en justering kan være nødvendig.
Når årstiderne skifter, og luftfugtigheden forandrer sig – kan det også på påvirke halsens krumning/relief, fordi træet afgiver eller optager fugt. Så kan en justering bliver nødvendig.
Sadlen skal være justeret meget præcist. Er strengehøjden for lav kommer der buzz/mislyde fra det første bånd. Ligger de for højt er guitaren svær at spille på. Lad mig gøre det for dig, hvis ikke du er helt sikker på hvad du gør, og har det rigtige værktøj.
Guitarer er normalt ikke sarte instrumenter, men tænk alligevel over hvordan du opbevarer dine.
Ikke for fugtigt og ikke for tørt. Især når det er frostvejr, kan luften blive meget tør. Bedste luftfugtighed er omkring 50%. Køb evt. et lille hygrometer.
Hold også øje med temperaturen, ikke for varmt og ikke for koldt.
Med andre ord; hvis du har din guitar der hvor du selv opholder dig, gør du ikke noget helt forkert.
Når strengene ruster eller “løber an” og bliver sorte, eller ligefrem bliver slidt over, så skal du i alle tilfælde skifte. Du vil sikkert inden da kunne høre på strengene, især basstrengene, mister tone og lyder “døde”. Nye og friske strenge giver den bedste tone, og bedre stemning og intonering.
Strenge kan monteres på flere måder, men nogen er nemmere og bedre end andre. Her er vist hvordan jeg gør det på hhv. klassisk og western- og elguitar. Det er aldrig nødvendigt at stikke strengen to gange igennem stemmeskruen eller binde knude, det gør det bare sværere når de skal skiftes.
Til almindelig rengøring anbefaler jeg Duesenbergs The Cleaner. Mindsker rustangreb, fjerner fedt, skidt og støv fra alle dele på guitaren, og bruges på ahorn-gribebræt .
Er der kommet lidt ridser, skal du have gang i Scratch EX.
Med FastFret gør du strengene rene og forlænger deres levetid.
Har din guitar rosentræs-gribebræt, er det en rigtig god idé at smøre Duesenbergs Fingerboard Lotion på ca en gang om året. Brug fineste ståluld eller køkkenrulle.
Læs om nogle af de mange opgaver jeg har på bordet, og overvej hvad der evt. kan forbedres på din guitar.
Er du i tvivl om dit instrument står til at redde? Det meste kan laves, men det er ikke altid dét værd!
Knæk og bræk, men ikke lige der… Bare rolig, selv et hovedbrud kan i de fleste tilfælde sagtens fikses.
Har din guitar sure bends? Eller savner du en helt anderledes spilleoplevelse?
Trænger din akustiske guitar til at spille lidt højere i bandsammenhæng?
Har du også en guitar der kunne trænge til nye pickupper?
Et tremolosystem er fedt, når det altså kan holde stemningen…
Har du et instrument du gerne vil have tilbage i sin oprindelige stand? Så se mere her.
Har du tanker om at bygge dit drømme pedalboard? Så lad mig bygge det for dig!
Er din guitar blevet for svær og anstrengende at spille på, er noget gået galt eller blevet slidt, eller er det bare længe siden den har fået et check-up, så kig ind.
You brake it!? I fix it!