Udgivet i Skriv en kommentar

Vedligehold af elektronik.

At skifte pickup-omskifter, forkabling og især potmetre og tonekondensatorer kan betyde en hel for hvad der kommer ud af din guitar. Lidt ligesom at pille vat ud af ørerne.

Her en Gibson ES345 fra 60érne, som fik ny “indmad”. Igennem tiden samler der sig ir og andet skidt på elektronikken i de fleste guitarer – især på en ældre sag som denne, der har haft mere end et halv århundrede til at samle på fugt, støv og meget andet.

I mange tilfælde kan en omgang kontaktspray i potmetre og omskifter redde meget, men andre gange vil nye komponenter gøre et stor forskel.

Kæmper du også med knas, skrat og brum? Så tag guitaren med ind forbi, så kigger jeg på det.

Udgivet i Skriv en kommentar

Afretning af gribebræt.

Jeg havde denne ældre båndløse Fender bas på briksen.
Med tiden suger træet en masse fugt til sig fra sved, andre kropsvæsker og måske lidt fadøl. Det har får træet på gribebrættet til at ændre sig ret uens. Billedet viser hvor “bulet” det med tiden kan blive. Det kan så være svært at få strengehøjden og spilbarheden helt i top på et instrument som dette, men efter et par timer, det rigtige værktøj, ekspertise og lidt knofedt blev denne dejlige bas klar til kamp igen!

Udgivet i Skriv en kommentar

Brumafskærmning.

En god og korrekt afskærmning med kobber- eller aluminiumsfolie kan gøre din guitar langt mindre følsom overfor støj- og brum-indstråling. Især når det handler om single coil-pickups. Nogle mere følsomme end andre.
Jeg kan fikse det for dig, men det kan du sikkert også selv. Et komplet afskæmnings-kit med kobberfolie, kabler og loddetin koster kr 180,-.

Udgivet i Skriv en kommentar

Bånd- og sadelskift.

Her en herlig Gibson ES175.

Efter 60 år er sadel og bånd slidt ned. De tages af, gribebrættet rettes af så det er plant, nye slim-jumbo bånd i nikkel-sølv monteres, de rettes og rundes af og topplanes. Til sidst monteres en ny sadel i vintage bone. Strenge sættes på, og reparationen afsluttes med en præcis justering af sadel, hals, og stolen.

Udgivet i Skriv en kommentar

Opgradering af Les Paul.

Denne fine Gibson Les Paul Studio blev opgraderet med et Duesenberg Les Trem II tremolosystem og en ZERO Glide Nut.

Duesenberg har lavet dette lækre Les Trem II system, som kan monteres på de fleste guitarer med stop-tail-piece, helt uden at skulle lave konstruktionsmæssige ændringer på guitaren. Man behøver ikke finde det store værktøjssæt frem, for at få helt nye muligheder med din Les Paul.

ZERO Glide Nut bidrager med perfekt action, bedre klang, og stemmestabilitet.

Så har du en Les-Paul-style-guitar der skal have en superfed tremolo, så kom herind. Det er så nemt, at du selv kan gøre det, ellers lad mig gøre det. Ofte kan jeg ordne det mens du venter.