Det først man ligger mærke til er den nye cutaway. Det nye Sure Align™-system tillader at hælen fjernes, og dermed er der fri adgang til alle 20 bånd. Udover ekstremt høj spillekomfort byder SC-10E også på en helt ny kropstype; S. Den asymetriske kropsform mindsker feedback og gør det muligt at skrue helt op uden at få problemer med lydmanden.
Guitaren er udstyret med en ny low-profile hals, får man spillekomforten og tilgængeligheden, man kender fra den elektriske guitar. Men selvom den er bygget til scene- og studiebrug, skal man ikke tage fejl, hvor fantastisk den lyder.
SC-10E har en mat-lak og kommer med sitka-dæk og koa-finér på sider og bund.
Beskrivelse
Trods Martins ellers meget traditionelle tilgang og forståelse af at holde de gamle hæderkronede håndværksmæssige dyder vedlige, har Martin med SC-serien formået at tjene den konventionelle smukke akustiske lyd samtidigt med at udvikle nye innovative metoder, der bedst muligt imødekommer den moderne guitarist og dennes behov for størst mulige spilbarhed og anvendelsesmuligheder akustisk og elektrisk.
SC-10E tilbyder et patenteret Sure Align® system med en lidt tyndere og ergonomisk low-profile hals, som giver nem adgang til højeste toner på gribebrættet og naturligt passer godt til hånden. Hals-systemets unikke montering gør, at halsen kan justeres med simpel umbraco-nøgle i højden såvel som i længden, hvis en bedre intonation er påkrævet.
Kroppens offset-form mindsker naturligt feedback når der er brug for, at der skrues op til live-koncerterne samtidigt med at den er lige så behageligt at stå eller sidde med.
SC-10E-modellen har et massivt dæk af sitka og højkvalitets koa-finér på sider og bund, samt en smuk sort-hvid aperture rosette, ibenholt gribebræt og stol. Yderligere fremstår guitaren i en smagfuld mat-lak med et hint af glans.
Guitaren kommer med en soft shell case som er let og nem at tage med på farten enten til øveren eller på touren.
Yderligere information
- Back & Sides Wood:Koa
- Body Size:S
- Top Wood:Spruce
C. F. Martin & Co. er den mest legendariske og anerkendte producent af akustiske guitar. Siden etableringen i 1833 har Martin været banebrydende i udviklingen af den akustiske stålstrengsguitar, og står som det højest opnåelige for mange guitarister verden over.
I 1801 gik den kun 15-årige tyskfødte Christian Frederick Martin i lære hos den, i tiden, velkendte guitarbygger Johann Georg Stauffer. Efter siden læretid, tog C.F. Martin tilbage til fødebyen Markneukirchen og åbnede sin egen guitarbygger-butik.
Efter udfordringer med datidens laug-system, valgte Christian Frederick Martin i 1833 at rykke familie og firma over Atlanten til New York. Da efterspørgslen på hans guitarer var høj, havde Martin brug for mere plads og i 1838 flyttede produktionen til Nazareth, Pennsylvania hvor den ligger den dag i dag.
Som virksomhed er Martin den uomtvisteligt mest betydningsfulde part i at guitaren vi kender i dag ser ud som den gør. Lige fra konstruktionen af X-bracing, til udformning af kropsstørrelser og skiftet fra strenge af kattetarm til stål; Martin har lagt navn til utallige opfindelser, som i dag er standard på stort set alle guitarmærker – og Martin er stadig den mest kopierede guitar.
Martin er ikke en kopi af noget som helst. Det er den ægte vare – “the real thing”.
I dag er C.F. Martin & Co. stadig en familieejet virksomhed med rødderne dybt plantet i den Amerikanske muld. Firmaet udvikler stadig banebrydende teknologi, samtidig med være tro med deres arv.
Relaterede varer
-
Santana El Clásico 60 spansk guitar
kr. 3.799,00 Læs mere -
Santana B8EQCW HGNA v2 spansk-guitar m. pickup natur
kr. 1.599,00 Tilføj til kurv -
Santana B8EQCW HGSB v2 spansk-guitar m. pickup sunburst
kr. 1.599,00 Tilføj til kurv -
Duesenberg Alliance Series Tom Bukovac “Session Man”
kr. 21.190,00 Læs mere